Da din fødsel er meget speciel har vi valgt at skrive lidt om den. Jeg vågnede ved 3 tiden om natten det gjorde lidt ondt i ryggen jeg kunne ikke sove, så jeg begyndte at rydde op oven på (Vi havde haft sovende gæster) kl. ca. 5 vækkede jeg din far og bad ham gå med Saro for jeg troede snart jeg skulle føde, vi ringede til sygehuset de mente at vi skulle komme nu, så Saro fik ingen gå tur. Vi måtte ringe til onkel Jesper og tante Marianne på vejen (Vi havde en aftale med dem om at de skulle passe Saro nå vi skulle på sygehuset) din far fik snøvlet sig færdig og vi kørte, jeg troede at jeg havde det hele i taske hvilket jeg senere skulle sande at det havde jeg ikke, det var langt fra. Jeg var kun iført klipper, bukser og en T-shirt.
Vi kørte af sted i frost vejer, din Far fik snakket med onkel Jesper og en kollega på vejen, jeg lå på bagsædet for jeg kunne ikke sidde op, smerterne tog til og begyndte så at aftage lidt og jeg følte at jeg skulle presse, da tænkte jeg det kan ikke passe at jeg allerede skal føde nu og det endda 16 dage før tid, jeg mærkede mellem mine ben Shit!! det var dit hoved jeg kunne mærke, jeg turde ikke sige det til din far han ville bare ikke tro det tænkte jeg, jeg pressede en gang og dit hoved var næsten ude. Nu sagde jeg til din far at du var på vej ud, han kikkede bag ud efter at have tænkt (ja, ja rolig nu.) men den var jo god nok og vi blev enige om at han skulle ringe til Falck for at høre om hvad vi skulle gøre, men inden han blev stillet om til det rigtige sted var du blevet født. Da dit hoved var kommet ud tænkte jeg UPS. Jeg kan ikke nå dig, men jeg fik rejst mig så meget at jeg lige kunne nå dig og trak dig op på min mave ved næste presseve. Du havde navlestrengen en gang omkring halsen den fik jeg af og du begyndte at skrige med det samme, din far vendte sig om og spurgte om vi var ok og lagde hånden på os, vi havde ikke noget til at pakke dig ind i så jeg lagde dig i min armhule. Du er født mellem den første rundkørsel når vi kommer til Aalborg og rundkørselen ved Haar benzin.
Din far sagde til Falck at det var for sent med deres hjælp du var kommet til verden, men de ville gerne mødes med os så de kunne se vi havde det godt. Mens vi ventede spurgte din far er det egentlig en dreng eller pige? Øøøøh jeg tror det er en dreng jeg er ikke sikker, men du var en dreng vores egen lille guldklump. De hentede os i Gug krydset, der holdte din far ind og vi ventede på dem de kom efter få minutter. De var meget overrasket over at du var blevet født på bagsædet, de klippede din navlesnor. Den ene Falckmand sagde overrasket han har jo allerede fundet brystet jeg havde slet ikke lagt mærke til at du havde fundet mit bryst. Du kom i varmetæpper og ind i ambulancen, jeg blev hjulpet på båren og fik også varmetæppe på. Der var jo hundekoldt. Og ind i ambulancen til dig og du kom ned til mig, vi kørte til sygehuset, din far fulgt efter i vores bil. Da vi kom op på fødegangen og ind på en stue kom jordemoderen, hun sagde det må man nok sig det var flot klaret af jer, i giver os ikke meget at lave. Da vi ikke er helt klar over hvornår du er født har jordemoderen ringet til Falck og ved hjælp af den telefonsamtale din far havde med Falck fastsat et fødselstidspunkt og det er blevet kl. 6.10. Der var mange fra personalet der lige skulle ind og se den lille guldklump der var kommet til verden på bagsædet af en bil. Vi to hvilede os din far gik ned for at ringe til familien da han kom tilbage blev du målt og vejet, far gav dig tøj på og så var du klar til livet.
Far og Mor.